Laue
Dansk

Eksempler og øvelser

Laue leveres med dokumenter, der er klar til at åbne, på brugerfladens sprog. Knappen Eksempler viser dem; hvert åbnes som en unavngivet kopi, som du frit kan ændre. Øvelserne åbner tutorpanelet.

Øvelser (Tutor)

Første skridt: en vindmølle

Placér ét motiv og se reglen gentage det: kvarte omdrejninger, uden spejle.

Første skridt: et motiv, der låses fast

Før et motiv hen til et sted, hvor spejle krydser hinanden: dets kopier smelter sammen til én, og det får stedets symmetri.

Første skridt: find reglen bag en fliselægning

Et hexagonalt mønster med skjult regel: find ud af, hvor meget det drejer.

Første skridt: tæl armene

En mandala drejer om sit centrum: hvor mange arme har denne?

Øvelse: CsCl er ikke rumcentreret

De linjer, som rumcentreringen ville forbyde, er der.

Øvelse: LaB₆-standarden

Diffraktometrenes standard: de første linjer og cellen ud fra én linje.

Øvelse: byg CsCl

En primitiv kubisk celle, to ioner: hvorfor CsCl ikke er rumcentreret.

Øvelse: byg en perovskit

SrTiO₃ i Pm-3m: Ti i hjørnerne, Sr i midten, O midt på kanterne.

Øvelse: byg fluorit

Fyld den fladecentrerede kubiske celle i Fm-3m med Ca og F.

Øvelse: byg rutil

P4₂/mnm: Ti på 2a, O på 4f med en fri parameter.

Øvelse: byg stensalt

Start med den tomme celle i Fm-3m og byg NaCl ved at sætte dens to ioner på de rigtige Wyckoff-positioner.

Øvelse: byg zinkblende

ZnS i F-43m: halvdelen af tetraederhullerne besat.

Øvelse: calcit og korund, én rumgruppe

Den samme gruppe R-3c for to meget forskellige krystaller: klasserne, positionerne og carbonattrekanten.

Øvelse: diamantens manglende linjer

En d-glidespejling og atomer, der ophæver hinanden: hvorfor 200 og 222 mangler.

Øvelse: en frise med halve omdrejninger

En frise med skjult gruppe: find dens halve omdrejninger, dens spejle og dens glidespejlinger, og navngiv gruppen.

Øvelse: en kubisk krystal uden centrum

Zinkblende er kubisk, men ikke centrosymmetrisk: find dens klasse, dens Laue-klasse og zinkens koordinationstal.

Øvelse: et hexagonalt diffraktogram

Magnesium: hexagonale indekser, 6₃-skrueaksen og linjernes multipliciteter.

Øvelse: et hexagonalt mønster

Tretallige rotationspunkter og spejllinjer — men hvilken plangruppe?

Øvelse: et metal, kobber

Hvorfor kobbers bånd ikke efterlader noget båndgab: et ulige antal elektroner og et bånd, der skærer ferminiveauet.

Øvelse: fluorit CaF₂

Ca på et fladecentreret gitter, F i hvert tetraederhul.

Øvelse: fodspor

En frise med skjult gruppe, som en række fodaftryk: find dens symmetri og navngiv den.

Øvelse: glidespejlinger uden spejle

Et mønster med skjult gruppe, kun bygget af halve omdrejninger og glidespejlinger: find dem og navngiv gruppen.

Øvelse: grafit

Lag af sekskanter stablet ABAB: kulstoffets gruppe, klasse og bindinger.

Øvelse: hexagonal tætpakning

Magnesium pakker sine atomer så tæt som muligt, i hexagonale lag stablet ABAB. Byg det ud fra P6_3/mmc.

Øvelse: hvilken plangruppe?

Et mønster med skjult gruppe: find rotationspunkterne, spejl- og glidespejllinjerne, og navngiv gruppen.

Øvelse: hvor mange punkter kan du se?

Hvilke punkter i det kvadratiske gitter kan du se fra origo, og hvor stor en brøkdel af gitteret udgør de?

Øvelse: hvor tæt er salt?

Formelenheder, densitet og oktaedret omkring hver ion.

Øvelse: hvorfor galliumarsenid lyser

Et direkte båndgab i Γ, dets værdi og farven på det lys, det udsender.

Øvelse: hvorfor otte kulstofatomer?

Diamant har kun én position og alligevel otte atomer pr. celle. Find ud af, hvor tallet kommer fra.

Øvelse: kobber, fladecentreret kubisk

Fire atomer, tolv naboer, et tæt metal.

Øvelse: kvadrater og ruder

Ammann-Beenker-fliselægningen: find dens symmetriorden og det irrationale forhold mellem dens to fliser.

Øvelse: kvartsens Laue-diagram

Den symmetri, et Laue-diagram kan vise, og planerne bag en plet i en heksagonal celle.

Øvelse: kvartsens densitet

En hexagonal celle, tre SiO₂ og SiO₄-tetraedret.

Øvelse: kvartsens gruppe

α-kvarts med skjult gruppe: find dens skrueakser, dens klasse og dens Laue-klasse.

Øvelse: magnesium, hexagonal tætpakning

Tolv naboer, to atomer pr. celle, en position uden inversion.

Øvelse: perovskitten SrTiO₃

Den ideelle kubiske perovskit: tre positioner, et oktaeder, én formelenhed.

Øvelse: rubin og safir, én krystal

Korund, rubinens og safirens krystal: hvor mange naboer hvert aluminiumatom har, hvor mange formelenheder der er i cellen, og hvorfor den er så tæt.

Øvelse: rumcentrerede linjer

α-jern: I-centreringen og dens linjer.

Øvelse: rumcentreret jern

α-jern: atomer pr. celle, naboer, densitet.

Øvelse: rutils Wyckoff-positioner

Multipliciteter og stedsymmetrier i P4₂/mnm.

Øvelse: rutils gruppe

Rutil TiO₂ med skjult gruppe: en 4₂-skrueakse, glidespejlplaner og den klasse, de efterlader.

Øvelse: saltets Laue-diagram

Aflæs diagrammets symmetri, og gå derefter fra en plet tilbage til de planer, der frembragte den.

Øvelse: saltets pulverdiffraktogram

Indicér de første linjer, find deres vinkler, tæl deres refleksioner.

Øvelse: siliciums båndgab

Valenselektroner, båndgabet aflæst på båndene, hvor det ligger i Brillouin-zonen, og det lys, silicium absorberer.

Øvelse: smaragd, et ringsilikat

Beryl, smaragdens og akvamarinens krystal: koordinationen af hver kation og de åbne kanaler langs c.

Øvelse: spejle på tværs af båndet

En frise med skjult gruppe: find dens spejle og navngiv gruppen.

Øvelse: symmetrien ingen krystal kan have

Penrose-fliselægningen og dens diffraktion: find en symmetriorden, som en periodisk krystal ikke kan have, og det gyldne snit, der gemmer sig i fliserne.

Krystaller

Aluminiumgalliumarsenid (Al₀.₃Ga₀.₇As)

En legering: sphaleritstrukturen af GaAs, hvor tre ud af ti galliumatomer er erstattet tilfældigt af aluminium. Kationpositionen er delt — 70 % Ga, 30 % Al — og cellen følger Vegards lov mellem GaAs (5,6533 Å) og AlAs (5,6614 Å). Legeringer af denne familie danner barriererne i kvantebrøndlasere og i transistorerne i mobiltelefoner.

Beryl (Be₃Al₂Si₆O₁₈): smaragd og akvamarin

Ringe af seks SiO₄-tetraedre, stablet langs c, efterlader åbne kanaler; beryllium (tetraedrisk) og aluminium (oktaedrisk) forbinder dem. Et spor af krom eller vanadium på aluminiumspositionen giver smaragd (grøn), jern giver akvamarin (blå).

Blå safir (Fe og Ti i korund)

Igen korund, med spor af jern og titan på naboliggende aluminiumspositioner: en elektron springer fra Fe²⁺ til Ti⁴⁺ ved at absorbere gulrødt lys (et bredt bånd omkring 590 nm), og stenen er blå.

Calcit (CaCO₃)

Det mest udbredte carbonat og dobbeltbrydningens krystal: flade CO₃-grupper, alle parallelle, mellem lag af calcium. Samme rumgruppe som korund, R-3c, med kulstof på de tretallige akser (6a) og calcium i symmetricentrene (6b).

Chromoxid (Cr₂O₃)

Korundstrukturen med Cr³⁺ (S = 3/2), rubinens antiferromagnetiske fætter: under 307 K skifter de fire Cr langs c − + − +, momenter langs c. Dens magnetiske gruppe R-3′c′ bryder både inversionen og tidsvendingen, men bevarer deres produkt: et elektrisk felt magnetiserer den (den magnetoelektriske effekt, forudsagt af Dzyaloshinskii i 1959, målt af Astrov i 1960).

Cæsiumchlorid (CsCl)

En primitiv kubisk celle med én ion i et hjørne og den anden i midten. Den ligner en rumcentreret celle, men de to positioner har forskellige ioner: gitteret er primitivt, Pm-3m og ikke Im-3m.

Diamant (C)

Én position, 8a i Fd-3m (originvalg 2), med stedsymmetri -43m uden inversion: hvert kulstof er tetraedrisk, og inversionscentrene ligger mellem atomerne.

Fluorit (CaF₂)

Calcium på det fladecentrerede kubiske gitter (4a), fluor i hvert tetraederhul (8c): hvert Ca har otte F i hjørnerne af en terning, hvert F fire Ca i et tetraeder.

Galliumarsenid (GaAs)

Sphaleritstrukturen og en halvleder med direkte båndgab: toppen af valensbåndene og bunden af ledningsbåndene ligger begge i Γ, og derfor udsender den lys (infrarøde lysdioder og lasere).

Grafit (C)

Hexagonal grafit: bikubelag stablet ABAB langs c, kulstof på 2b og 2c i P6₃/mmc. Bindinger på 1,42 Å inden for et lag, 3,35 Å mellem lagene.

Indiumgalliumarsenid (In₀.₅₃Ga₀.₄₇As)

Legeringen, der dyrkes på indiumphosphid: med 53 % indium på kationpositionen giver Vegards lov cellen for InP selv (a = 5,868 Å), så lagene vokser spændingsfrit. Dens båndgab, 0,75 eV, gør den til detektoren i fiberoptisk telekommunikation ved 1,55 µm. Båndberegningen behandler den som en virtuel krystal: 0,91 eV, uden båndgabets krumning; flyt x i afsnittet Legering for at gå fra InAs til GaAs.

Kobber (Cu)

Fladecentreret kubisk: ét atom på 4a, tolv naboer i afstanden a/√2. Den tætteste kuglepakning, stablet ABC langs [111].

Korund (Al₂O₃): rubin og safir

Aluminiumoxid, det næsthårdeste mineral. Rent er det farveløst; lidt krom i stedet for aluminium giver rubin (rød), jern og titan giver blå safir: den samme struktur, R-3c, iltatomerne i en næsten hexagonal tætpakning, aluminium i to tredjedele af de oktaedriske huller.

Lanthanhexaborid (LaB₆)

Lanthan på 1a, boroktaedre omkring 1b (6f, x ½ ½): NIST's pulverstandard SRM 660, hvis rigtige måling Laue kan tilpasse.

Lithiumkoboltoxid (LiCoO₂): batteriets katode

Katoden i de første lithium-ion-batterier (Sony, 1991). Lag af CoO₂-oktaedre, R-3m, med lithium i de oktaedriske huller imellem. Under opladning forlader lithium sine lag, og spændingen stiger fra 3,9 til 4,2 V; ved halv fyldning ordner ionerne sig i rækker, og spændingskurven tager et lille trin.

Magnesium (Mg)

Hexagonal tætpakning, stablet AB langs c: to atomer på 2c i P6₃/mmc, med c/a = 1,624, lige under den ideelle værdi 1,633.

Manganfluorid (MnF₂)

Rutilstrukturen med Mn²⁺ (S = 5/2): Mn i hjørnerne og det i cellens midte er antiparallelle under 67 K, momenterne langs c. Den klassiske antiferromagnet i studier af spinbølger.

Manganoxid (MnO)

Stensaltstrukturen med Mn²⁺ (S = 5/2): under 117 K den første antiferromagnet, hvis orden neutroner så (Shull og Smart, 1949). Ferromagnetiske (111)-planer veksler fra det ene til det næste, k = (½,½,½): den magnetiske celle er dobbelt så stor som krystallens langs hver akse.

Nikkeloxid (NiO)

Stensaltstrukturen med Ni²⁺ (S = 1), antiferromagnetisk under 523 K i samme orden som MnO. Vejen Ni–O–Ni ved 180° kobler de næstnærmeste naboer stærkt (J₂); vejen ved 90° mellem de nærmeste naboer er svag og ferromagnetisk.

Perovskit (SrTiO₃)

Den ideelle kubiske perovskit: Ti på 1a i et oktaeder af O (3d), Sr på 1b i det kuboktaedriske hul mellem oktaedrene. Under 105 K bliver den tetragonal.

Rubin (Cr³⁺ i korund)

Omkring ét ud af hundrede aluminiumatomer er erstattet af krom. I sit oktaeder af ilt absorberer Cr³⁺ i to brede bånd, gulgrønt (⁴T₂, 556 nm) og violet (⁴T₁, 407 nm): det, der slipper igennem, er rødt med lidt blåt.

Rutil (TiO₂)

Titan på 2a, ilt på 4f (x, x, 0) i P4₂/mnm: kæder af kantdelende TiO₆-oktaedre langs c, forbundet gennem deres hjørner.

Silicium (Si)

Diamantstrukturen og elektronikkens halvleder: dens bånd efter det empiriske pseudopotential, et indirekte båndgab fra Γ til linjen Δ og absorptionen af lys over det.

Smaragd (Cr³⁺ i beryl)

Den samme Cr³⁺ som i rubin, på aluminiumspositionen i beryl. Iltens felt er svagere her: begge bånd flytter til lavere energier, det røde absorberes, og det grønne slipper igennem.

Sphalerit (ZnS)

Zinkblende: diamantstrukturen med to slags atomer, Zn på 4a og S på 4c i F-43m, hver tetraedrisk bundet til den anden. Intet symmetricenter: krystallen er piezoelektrisk.

Stensalt (NaCl)

To specielle positioner i Fm-3m, 4a og 4b, hver med fuld kubisk stedsymmetri: fire formelenheder pr. celle, hver ion oktaedrisk omgivet af den anden.

Stensalt med F-centre

Stensalt, der er blevet udsat for røntgenstråling eller opvarmet i natriumdamp: elektroner fylder nogle af kloridvakancerne. Hvert sådant F-center absorberer blåt lys omkring 465 nm (Mollwo og Iveys lov), og krystallen bliver gulbrun.

α-jern (Fe)

Rumcentreret kubisk: ét atom på 2a, otte naboer i afstanden a√3/2 og seks mere lige udenfor, i afstanden a.

α-kvarts (SiO₂)

En kiral struktur bygget på 3₂-skrueakser (P3_221). Silicium sidder på de totallige akser (3a), ilt på den generelle position (6c): tre formelenheder pr. celle, hvert silicium i et tetraeder af ilt (to ved 1,604 Å, to ved 1,613 Å).

Fliselægninger

Bogstavet F under p4mm

Et F har ingen symmetri i sig selv: hver af dets otte kopier pr. celle viser den operation, der skabte den – fire drejet af de firtallige punkter, fire spejlet. Skift til gruppen p4, og de spejlede forsvinder.

Kvadratisk mølleflisemønster (p4gm)

Et motiv på den generelle position i p4gm gentages otte gange pr. celle; et på et spejlkryds (2b) kun to gange. Glidespejllinjerne mellem spejlene giver møllen.

Roset (p6m)

Én frihåndstegning gentaget af p6m, det sekskantede kalejdoskop: seks spejle gennem hvert center. Skift gruppe for at se samme tegning blive en roset i kvarte omdrejninger (p4) eller et kvadratisk kalejdoskop (p4mm).

Kvasikrystaller

Girih på Penrose

Persiske flettemønstre lagt på Penroses ruder: tistrålede stjerner og tikanter, som i helligdommen Darb-i Imam i Isfahan (1453). Skift fliserne farve, linjernes vinkel, eller tegn din egen flise.

Kvadrater og ruder efter Ammann-Beenker

Fire gitre under 45°: kvadrater og 45°-ruder i forholdet 1 : √2, med ottetallig symmetri. Vinduet i det vinkelrette rum er en regulær ottekant.

Penrose-ruder

Fem skarer af parallelle linjer, én rude for hver krydsning: tykke og tynde ruder i det gyldne snit, der aldrig gentager sig, og et diffraktionsbillede med skarpe toppe med titallig symmetri — umuligt for en periodisk krystal.

Penrose-ruder ved inflation

Start med et hjul af ti trekanter og del hver, generation efter generation, i mindre trekanter formindsket med det gyldne snit: den samme fliselægning, vokset ud fra midten.

Synlige punkter i det kvadratiske gitter

De punkter i ℤ², som en iagttager i origo kan se: dem, hvis koordinater ikke har nogen fælles faktor. Omkring 61 % af gitteret (6/π²), aldrig periodisk, med huller af alle størrelser — og alligevel et diffraktionsmønster af skarpe Bragg-toppe i hvert rationalt punkt med kvadratfri nævner.

Zellige på Ammann-Beenker

De ottestrålede stjerner fra marokkansk zellige, tegnet af de samme flettemønstre på kvadraterne og ruderne i Ammann-Beenker-fliselægningen: linjer, der aldrig brydes, et mønster, der aldrig gentager sig.

Rosetter (mandalaer)

Femtallig blomst (C₅)

Fem rotationer og intet spejl: armene drejer alle samme vej, som en papirmølle. Femtallig symmetri er tilladt for en figur, aldrig for en periodisk fliselægning – den krystallografiske begrænsning med ét blik.

Mandala (D₁₃)

Tretten drejninger og tretten spejle, en orden intet krystal kan have. Tegnet på fri hånd, streg for streg, i den skraverede sektor: hver streg vender tilbage seksogtyve gange.

Mandala (D₈)

Otte rotationer og otte spejle: tegn i den grå sektor, en ottendedel af en halv omdrejning, og figuren fuldender sig selv. Et motiv på et spejl har otte kopier, et mellem to spejle seksten.

Rosevindue (D₁₂)

Tolv rotationer og tolv spejle, som i rosevinduet i en gotisk katedral; med »To farver« får spejlbillederne den anden farve, og sektorerne skifter.